Kajak - rosæsonen starter

29. april 2020 17:45 , af Lars Bisgaard

Der er vand i vadehavet, årstiden er med os og kajakkerne er klar til at blive brugt. Vandtemperaturen er den 29. april 9,5 grader, hvorfor vi næsten er i sommersæsonen – 10 grader så er det ”sommer”.

Det eneste der gør det besværligt er Corona virussen, men med omtanke og respekt for Corona retningslinjerne, kan vi begynde sommerrosæsonen.

Derfor starter vi de faste roaftner fra mandag den 4. maj. kl. 17.30. Herefter er det hver mandag og onsdag kl. 17.30 - omklædt og klar til at komme på vandet.

Vi må undvære fælles omklædning og bad, og kan alene benytte bådhallen.

Med andre ord, I skal komme omklædt eller klæde om udenfor. Vi må ikke samles i større grupper end 10 personer. Det betyder at vi skal opdeles i hold – lige som vi plejer. Ved afgang og hjemkomst skal vi respektere afstandsreglerne. Det hele bliver lidt mere besværligt, men med fælles hjælp, tror jeg på, at vi kan løse det.

Der vil være sprit, til hænderne;-) Bådene skal skylles som sædvanlig, men ikke afsprittes.

Jeg ser frem til en fantastisk rosæson, med gode naturoplevelser, hyggelige snakke (på afstand) og motion.

 

Med venlig hilsen

Lars Bisgaard

Kajakchef