Nye gældende retningslinjer

28. oktober 2020 14:12 , af Lærke Skov Hansen
Kære medlemmer,
Der er kommet besked fra kommunen, og de nye retningslinjer betyder følgende for os:
  • Fra torsdag d. 29/10 og frem til d. 2 januar (som det ser ud nu), SKAL der bæres mundbind, når man færdes i klubben. Eneste undtagelse for dette er når man sidder ned, er i bad eller udøver idræt/motion. Mundbind skal være på både før og efter aktiviteten, herunder også imellem aktiviteter, hvis man bevæger sig rundt i en fritids- eller idrætsfacilitet. Såfremt der ikke bæres mundbind, er der ikke adgang til klubben. 
  • Foreløbigt vil der de næste 4 uger (frem til d. 22. November) gælde et forsamlingsforbud på max. 10 personer. Det betyder, at ALLE aktiviteter i klubben skal registreres på rokortet eller rospinningskalenderen med tilmeldning - er man ikke blandt de 10 tilmeldte, må man ikke møde op. Dette er både for at sikre at forsamlingen ikke overstiger 10 personer, men samtidig også for at sikre en lettere smitteopsporing. 
  • Det er muligt at opdele aktiviteter i flere grupper, så længe at reglen om 10 personer samme sted ikke overskrides. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, og at de på intet tidspunkt udgør en samlet gruppe. 
Klubben følger kommunens og myndighedernes retningslinjer. Såfremt disse bliver forlænget eller yderligere strammet, vil dette også gælde Esbjerg Roklub. 
Vi håber på en god vintersæson på trods af restriktioner, samt håber og forventer at alle vil bidrage til at løse opgaverne i fællesskab. Er der tvivl om, hvordan man opretter og tilmelder sig aktiviteter på rokort/rospinningskalenderen så kontakt ledelsen, så hjælper vi jer. 
På vegne af ledelsen,
Lærke Skov