Begynderture og ture for øvede
Standerhejsningen, der sker den sidste lørdag i marts og afsluttes med standerstrygning ved udgangen af oktober, markerer sommerroernes ro-sæson.
Her er der faste klubaftner, hvor der arrangeres klubture på vandet. Fra vandet er over ti grader, kan du hver uge tage med en turleder på vandet. Klubturene deles op i begynderture, hvor du er sikret en ro-tur på omkring 10 kilometer. Er du i god ro-form, har vi ofte ture for øvede. Her er tempoet højere og du ror længere distancer.
Er vejret ikke til, at du føler dig komfortabel med at komme på havet, er der mulighed for at træne kajak-teknik eller ro omkring øen ved Det Maritime Center.
Mandag og onsdage er klubaften for havkajak-roerne. Der opfordres til, at du på forhånd tilmelder dig aftnerne. Det sikrer mulighed for at planlægge aftenens klub-tur(e) bedst muligt.
Du kan tilmelde dig klubturene via MemberLink. (Kan der linkes direkte til MemberLink?)
MemberLink
Klubturene fremgår af vores tilmeldingssystem MemberLink, her kan på forhånd du tilmelde dig. Ved eventuel aflysning modtager du en mail.
Du kan også søge en eller flere ro-makkere at ro med. Er I flere nye roere, som på en given dato er interesserede i at komme på vandet, har I mulighed for at efterlyse en turleder.
Turlederne og instruktørerne i klubben slår løbende ture og træning op, som det er muligt at tilmelde sig. Det kan være alt fra teknik- og rulletræning ved vandet omkring Det Maritime Center, til hyggeture med kaffe og rundstykker. Madpakketure. En badetur til Skallingen. Motionsture på fladt vand, eller i bølger. Å-ture med overnatning i telt eller shelter. Smukke heldagsture til østkysten. Er du i tvivl om turen passer til dig, er du velkommen til at kontakte turlederen og forhøre dig, før du tilmelder dig turen.
Mosel-tur i efteråret 2024
Ti af klubbens medlemmer tog i efteråret 2024 på en fem-dages kajak- og vintur til Mosel. Turen var tilrettelagt og arrangeret af Claus Zülow Laursen.
Tidligere har medlemmer af klubben været afsted på fællesture i Norge og Sverige. Har du en idé til en spændende tur, er du velkommen til at undersøge om den skal realiseres sammen med medlemmer af Esbjerg Ro-klub.
Udlandsture planlægges og sker på eget intiativ blandt Esbjerg Ro-Klubs medlemmer.
DKF Syd Fællesture
Ønsker du at lære ro-farvandet i Sydjylland bedre at kende, så inviteres vi hvert år med på fællesture af kajakklubberne. De annonceres her på siden og du tilmelder dig hos arrangørerne af turene.