Kajakkursus - Havkajak

Kajak er en fantastisk motionsform, især når du har færdighederne til at færdes trygt på vandet. Klik her, (sæt link ind til siden med turledere) hvis du vil læse mere om vores ro-farvand, som er beriget med havnetrafik og tidevandsforholdene fra Vadehavet og Vesterhavet.

Vi finder det vigtigt, at du har de nødvendige ro-færdigheder. Hver sæson udbyder vi IPP2-kurser, så du kan komme i gang med at ro kajak. Et bestået IPP2-kursus er et krav for medlemmer af Esbjerg Roklub, som ønsker at ro kajak og benytte sig af klubbens faciliteter.

IPP2-kurset, hvor du lærer om sikkerhed og grundlæggende kajakfærdigheder, klær dig på til at tage med på roture i vores ro-farvande. Kurset kræver ingen forhåndskendskab til kajakroning. Du skal af hensyn til sikkerheden være i almindelig god fysisk form. Afhængig af din fysiske størrelse kan du tage et IPP2-certifikat fra du er 12 - 15 år, hvis du deltager og færdes på vandet med en forælder, som også har eller er i færd med at tage et IPP2-certifikat.

Er du usikker på, om du kan gennemføre IPP2-kurset, eller vil du prøve om kajak er noget for dig, anbefaler vi: ”Prøv en kajak” først. TRYK HER

IPP2 kurser 

Kurser 2026

Datoen for det første kursus er fastlagt til den 2. og 3. maj, - kursusledere er Tina Margrethe Pedersen og Andrew Fenn.

Datoen for det andet kursus er den 20. og 21. juni - kursusleder er Leif Petersen.

Datoen for det tredje kursus er den 22. og 23. august - kursusleder Kenneth Phil.

Datoen for det fjerde kursus er den 5. og 6. september - kursusleder er Johnny Lindberg Madsen

Weekend kurser er fra kl. 08.00 til ca. kl. 16.00  begge dage. Endvidere vil der være vandtilvending inden kurset i.h.t ovenstående. Kursuslederen meddeler, hvor og hvornår, direkte til de tilmeldte.

Aftenkurser

Aftenkurser foregår Kl. 17.00 - 21.00 over 4 aftner + 1 aften til prøve

Opstart fra maj 2026. De konkrete aftner aftales med kursusleder Aksel Gravesen.

Kursisterne modtager herefter dato og tidspunkt for vand-tilvænning inden kurset.

Hvordan foregår kurset.

Vi mødes i klubben Esbjerg Strand 10. Afhængig af vejret er vi i havnebassinet eller i Ho Bugt ved klubbens sommerhus. Kurset kan også være en kombination.

Kurset indeholder bl.a. følgende:

  • I ugen op til kurset modtager du en mail fra vores instruktører, som orienterer om det praktiske på dagen.
  • På dagen tager instruktørerne godt imod dig. I mødes ved roklubben på adressen: Esbjerg Strand 10.
  • Løft, håndtering og isætning af kajakken
  • Effektiv fremadroning
  • Baglænsroning
  • Stoptag
  • Fejetag (rundtag) - Dreje 360 grader på stedet
  • Træktag og sideforflytning af kajakken 
  • Lav støttetag for at undgå kæntring 
  • Styre kajakken med bagror (pagajen)
  • Telemarksving 
  • Kantning af kajakken 
  • Sikker udstigning af kajak 
  • Sideforflytning med ottetalstag introduceres 
  • Egenredning efter kæntring 
  • Redning af makker og selv blive reddet efter kæntring 
  • Svømme i land med kajakken og tømme den på lavt vand 
  • Assisteret grønlændervending

Madpakke og påklædning   

Medbring madpakke, noget varmt at drikke og et lille mellemmåltid eller to. Kiks, chokolade, frugt eller tilsvarende, som opbevares i kajakken. En flaske vand er godt at have med.

Vi kommer ikke uden om en tur i vandet, så medbring en våddragt. Alternativt stiller klubben et antal til rådighed sammen med neoprensko. Du skal også bruge lidt lunt tøj, der kan tåle havvand. Kasket, solcreme og solbriller er rart ved højt solskin og en lun hue, hvis vinden er kølig.

Pris for kurser og medlemskabet for indeværende sæson se under: Kontingentsatser

Spørgsmål og tilmeldinger kan sendes til Tina Østergaard på mail oestergaard111@hotmail.com

Fra tidligere kursist

”Efter et veloverstået IPP2 kursus fik jeg indsigt i de grundlæggende teknikker for at kunne ro kajak. Det 2 dage lange kursus blev afholdt i trygge rammer med dygtige instruktører med fokus på sikkerhed og godt humør. Jeg kan varmt anbefale dette kursus til dem der går med et ønske om at lære at ro kajak” - udtaler Søren Hvorslev.

"Instruktørerne var kanon dygtige og havde megen fokus på vores sikkerhed, hvilket er rart, specielt som nybegynder" - udtaler Birgitte Sparre Skjellerup.

 

 

 

 

Jeg vil gerne prøve en kajak

Vil du i første omgang finde ud af om kajak er noget for dig, tilbyder vi et lille introduktionskursus som vi kalder "Prøv en kajak". I løbet af en time lærer du lidt om hvordan man roer i en kajak. Det foregår i havnen med en dygtig instruktør. 

Hvis det er noget for dig, kan du tilmelde dig her hvor du også kan se datoerne.

Kajak instruktører

Instruktør 1 og 2

Andrew Fenn

Johnny Madsen

Kenneth Phil

Lars Bisgaard

Leif Petersen

Mogens Larsen

Per Andersen

Tina Margrethe Pedersen

   

Instruktør 1

Aksel Gravesen

Aksel Jørgensen

Anders Busse

Anders Pedersen

Andreas Skjæmt Andersen

Camilla de Vries

Carsten Debel Hansen

Ellen Thorkildsen

Erik Poulsen

Hanne Tofte

Henrik Mathisen

Jan Egebjerg

Jesper Kappendrup

Jimmy Østergaard

Karen Egebjerg

Keld Jensen

Louise Østergaard

Ole Jørgensen

Simon Jensen