Der er mange forhold, der kan spille ind på valget af kajak. Vi vil her forsøge at give en skematisk gennemgang, der kan gøre valget lidt lettere især for førstegangskøbere. Der bliver selvfølgelig i et vist omfang tale om generaliseringer. Afvigelser og undtagelser findes absolut, men du får forhåbentligt alligevel et godt indtryk af, hvad du skal tænke på.
Skrogform inspireret af den grønlandske kajak med opadbøjede ender.
Mere stabil og sødygtig, men langsommere.
Vandtætte lastrum i begge ender.
Kan pakkes med telt, sovepose m.m. til langture med overnatning.
Større sikkerhed ved kæntring pga. vandtætte rum i begge ender. Kajakken er nemmere at håndtere med mindre vand i. Den er mere stabil og dermed lettere at entre igen. Grønlændervending er muligt.
Dæksliner, elastikker og bærehåndtag i enderne. Nemmere at fastholde kajakken ved kæntring. Mulighed for at fastgøre kort og udstyr på dækket på ture.
Cockpitåbning ca. 65-85 cm i længden. Bredde ca. 40 cm.
Cockpit med lårstøtter som bl.a. gør grønlændervending muligt og giver bedre kontrol over kajakken i bølger.
Mindre cockpit kan gøre ind- og udstigning mere besværlig, specielt hvis du har lange ben.
Sæde med rygstøtte og hoftestøtte. Mere afslappende at sidde i. Giver god kontakt til kajakken og dermed bedre føling og kontrol med kajakken under vanskelige vejrforhold.
Har enten rorsystem, justerbar finne eller ingen af delene. Mange varianter, nogle rigtig gode og andre mindre gode.
Ror er normalt vipperor, som kan løftes ud af vandet f.eks. ved ind- og udstigning fra stranden. Justerbar finne kan også løftes ud af vandet. Se sammenligning af ror og finne nedenfor.
Laves normalt enten i glasfiber eller polyætylen (plast), men kan også fås i kevlar/kulfiber. Se sammenligning af materialer nedenfor.
Vægten er normalt 20-30 kg. Afhængig af byggemateriale og metode.
Skroget er stærkere og tåler bedre ind- og udstigning fra stranden, håndtering i lastet tilstand m.m.
Konklusion: Robust, stabil og sødygtig. Stor komfort, men tungere at bære på land. God til langture med oppakning, men også fin til motionsture og dagsture i mere roligt tempo.
Polyætylen (plast) |
Glasfiber |
Kevlar/kulfiber |
| Ekstrem slagfast, stor brudstyrke. | Rimelig slagfast, rimelig brudstyrke. | Rimelig slagfast, god brudstyrke. |
| Nem at ridse. | Nem at ridse, men hårdere overflade end plast = mindre dybe ridser | Samme som glasfiber. |
|
Tungere end glasfiber. |
Lettere end plast men tungere en kevlar/kulfiber. | Det letteste af materialerne. |
| Får lettere buler i skroget, hvis det presses mod hårde kanter i længere tid f.eks. ved opbevaring eller transport. | Stivere materiale som giver mere formstabilt skrog. | Endnu stivere og hårdere end glasfiber. |
| En anelse langsommere gennem vandet. |
En smule hurtigere gennem vandet end plast, fordi overfladen er hårdere og glattere. |
Samme som glasfiber. |
| Bruges normalt til lidt mere stabile og langsomme designs. |
Alle de hurtigste og slankeste designs er lavet i glasfiber. Bruges også til mere stabile designs. |
Nogle af glasfiberkajakkerne fås også i kevlar/kulfiber. |
|
Plast kan sagtens støbes pænt, men overfladenbliver aldrig så blank og flot som glasfiber. |
Flot, glat overflade, som giver flottere finish end plast. | Samme som glasfiber. |
|
Det er vanskeligere at lave individuelle tilretninger på kajakken. |
Individuelle tilretninger er ofte ikke svære at lave. |
Samme som glasfiber. |
|
Ridser kan afglattes med fint sandpapir, men kan ikke umiddelbart spartles væk. |
Dybe ridser kan spartles væk. Overfladiske ridser kan ikke umiddelbart fjernes. |
Samme som glasfiber. |
| Områder med stort slid på bunden kan ikke umiddelbart forstærkes/repareres. |
Områder med stort slid på bunden kan ret let forstærkes med ny gelcoat eller væv. |
Samme som glasfiber. |
| Brud på materialet kan svejses. Kræver specialværktøj og er ikke nemt for en uøvet. |
Brud er nemme at reparere. Reparation består normalt i male, spartle og slibearbejde med afsluttende polering. Reparationer kan laves om, og et flot resultat kræver normalt kun knofedt og en vis tålmodighed. |
Samme som glasfiber. |
|
Reparationer er normalt mindre stærke end den oprindelige overflade. Nye skader opstår lettere her. |
Reparationer kan let laves mere stærke end den oprindelige overflade ved at lægge forstærkende væv på indersiden. | Samme som glasfiber. |
|
Lav-middel pris |
Middel-høj pris | Høj pris |
|
Nedbrydes af solens UV-stråler trods UV-filter i overfladen. Plasten bliver mere sprød med tiden. |
Mere modstandsdygtig mod UV-stråler end plast. | Samme som glasfiber. |
|
Levetid 10-15 år |
Levetid 20-30 år |
Levetid 20-30 år |
| Konklusion: Robust og slidstærk. Tåler hård behandling. Reparationer meget sjældne. Lavere pris. Kortere levetid. | Konklusion: Flottere finish. Lettere og hurtigere. Ikke så slagstærk. Nem at reparere Højere pris. Lang levetid. | Konklusion: Flottere finish. Letteste og hurtigste. Ikke så slagstærk. Nem at reparere Højeste pris. Lang levetid. |
Ror |
Justerbar finne |
|
Giver kajakken retningsstabilitet og kan dreje kajakken i en blød bue. |
Giver kajakken retningsstabilitet, men kan ikke bruges til at dreje kajakken. |
|
Styres med fødderne via rorpind eller fodpedaler, som er forbundet til roret med rorliner. |
Reguleres med hånden via en skydeknap på siden af kajakken lige ved cockpittet. Fra skydeknappen går der en stålwire hen til finnen. |
|
Fodstøtten er pga. rorliner m.m. ofte vanskeligere at flytte frem og tilbage, hvis personer med forskellig benlængde skal bruge samme kajak. |
Fodstøtten er normalt meget nem at flytte. Du skal ikke tænke på at bruge fødderne til at styre, når du ror. |
|
Flere mekaniske dele og forskellige wire- eller snoretræk. Fungerer normalt stabilt og driftssikkert, men får lettere driftsforstyrrelser end finnesystemet. |
Simpelt og driftssikkert system med meget få bevægelige dele. Fejlmulighederne er få og lette at rette. |
|
Kajakker med ror er normalt dyrere i anskaffelse. |
Kajakker med finne er normalt billigere end med ror. |
|
Kan sidde helt ude på bagenden og være af en type, der kan slås op og ud af vandet f.eks. ved ind- og udstigning ved stranden. Roret kan også være underliggende, hvilket giver bedre styreegenskaber, men så kan det ikke slås op og er dermed mere udsat. |
Finnen sidder i en finnekiste i bagenden af kajakken. Når finnen ikke er i brug trækkes den op i finnekisten og er således helt af vejen og beskyttet. |
|
Rorliner og snoretræk til at hæve/sænke roret kan sidde i vejen i visse situationer og kan give utætheder ved gennemføringer i skroget. |
Finnekisten tager lidt af pladsen i det bageste lasterum. Utætheder omkring finnekisten kan forekomme. |
|
Roret giver retningsstabilitet og kan også dreje kajakken. Det kan dog ikke dreje kajakken lige så skarpt og hurtigt, som du kan ved brug af pagajen og forskydning af din kropsvægt. |
Princippet i finne-systemet er, at det skal være nemt at ro lige ud. Du ror normalt lige ud 98% af tiden. Når du skal dreje, bruger du pagajen og forskydning af din kropvægt til hjælp. |
|
Roret er umiddelbart lettere at styre kajakken med. |
Med finne er kajakken lidt sværere at styre til at begynde med, men når du først lærer at bruge pagajen og kroppen, kan du faktisk manøvrere kajakken lige så godt eller bedre end med et ror. |
|
Konklusion: Umiddelbart nemmere at styre kajakken. Mere mekanik, der kan gå i stykker. Mere besværligt at flytte/indstille fodstøtte. Dyrere i anskaffelse. |
Konklusion: Simpelt, driftssikkert system. Kræver lidt mere øvelse. Tager lidt af bagagepladsen. Nemt at flytte/indstille fodstøtte. Billigere i anskaffelse. |
Hvad betyder din vægt og størrelse for valg af kajak?
Alt andet lige skal du vælge en større kajak, hvis du er stor, og en mindre kajak, hvis du ikke er så stor. Dels er det vigtigt at sidde godt. Du skal kunne være der med benene, og det kan du ikke i alle kajakker, hvis du har meget lange ben. Du skal også have god kontakt til lårstøtterne i en havkajak, og det får du ikke, hvis kajakken er meget stor i cockpittet, og du ikke er så stor.
Hvis du er tung, så er det godt at vælge en kajak med en vis volumen, så du ikke kommer til at ligge for dybt i vandet. Hvis du ikke er særlig tung, så kan en kajak med stor volumen være svær at styre i vind og bølger, hvis den ikke er lastet med bagage, fordi den kommer til at ligge meget højt i vandet. Jo længere og bredere en kajak er, jo mere volumen har den. En mindre person kan derfor ofte med fordel vælge en lidt kortere kajak.
Hvad bestemmer kajakkens hastighed gennem vandet? En lang og smal vandlinje giver en højere tophastighed end en kort og bred vandlinje. Ror du i et almindeligt tur-tempo, så er hastighedsforskellen mellem de forskellige kajakker ofte ikke særlig stor. I princippet kan en kort kajak ved lave hastigheder have mindre vandmodstand end en lang kajak, fordi den kan have en mindre våd overflade. Husk, at en lang kajak ikke altid har en lang vandlinje. Mange havkajakker har lange ender over vandet, som jo ikke hjælper på tophastigheden. Tværtimod kan lange, høje ender på kajakken gøre den mere vindfølsom og dermed bremse kajakken.
En rund skrogfacon giver en mindre våd overflade og dermed mindre vandmodstand end andre skrogfaconer. Til gengæld vil en rund skrogfacon også være mere ustabil end de fleste andre skrogfaconer. Et meget glat og stift skrog giver mindre vandmodstand end et blødt skrog med ru overflade. Derfor vil et skrog lavet i glasfiber eller kulfiber alt andet lige normalt være en anelse hurtigere end et skrog lavet i plastmaterialer, som normalt er blødere og mindre glat på overfladen. Forskellen mellem materialerne er dog lille, hvis skrogfaconen ellers er den samme. I praksis findes der mange flere hurtige skrogfaconer i glasfiber og kulfiber end i plast/polyætylen, hvilket er med til at give indtrykket af, at glas-/kulfiber er meget hurtigere end plast, men det er altså en sandhed med visse modifikationer.
En let kajak vil også være lidt hurtigere end en tung kajak. Når først kajakken ligger i vandet og er lastet med både roer og bagage, så betyder kajakkens vægt normalt meget lidt, hvis overhoved noget som helst. En let kajak er primært lettere at håndtere på land - i vandet er det ikke vigtigt, med mindre du er seriøs kaproer. Konklusion: En lang, smal, glat, let og rundbundet kajak med lave ender og lang vandlinje vil have højere tophastighed og ofte også højere marchhastighed end en kort, bred, tung kajak med en ru overflade og kantet bundfacon. Men en hurtig kajak er ofte også mere ustabil og kan være sværere at styre i vind og bølger, hvis den er meget lang. I forhold til at ro et almindelig tur-tempo er det ikke vigtigt at fokusere meget på hastigheden, men det vil selvfølgelig være rarere at have et godt glid gennem vandet frem for at have en meget langsom kajak alt andet lige.
Turkajak. Lige skrogfacon med baggrund i kaproningskajakkens designprincipper. Turkajakken er i princippet en kaproningskajak, der er gjort mere stabil. Hurtigere, men mere ustabil og knap så god i bølger.
'Rekreations-kajak' Lidt kortere, bredere og billigere kajak. Ofte ret lige i skrogfacon og med 1 eller ingen vandtætte rum ligesom turkajakken. Meget stabil og nem at ro. Nem at håndtere på land. God begynderkajak, god til fiskeri, god til mindre krævende brug. Langsommere at ro og mindre sødygtig i bølger. Ikke god til lange ture.
Foldekajak. Kajak som kan foldes sammen. Består af et skelet i træ eller aluminium inden i et skind af et stærkt gummimateriale. Ofte ret stabile kajakker, gode til langture og ekspeditioner. Meget holdbare og ret dyre i anskaffelse. Kan ofte udstyres med sejlrig. Meget nemme at transportere f.eks. med fly eller tog og nemme at opbevare.
Oppustelig kajak. Ligesom foldekajakken er den nem at transportere og opbevare, da den kan pakkes ned i en taske. Den fylder og vejer mindre end foldekajakken, når den er pakket sammen. Den er hurtigere at gøre klar til brug. Den en væsentlig billigere. Den er langsommere og har dårligere sejlegenskaber end foldekajakken.
Sit-on-Top kajak. Kajak med helt lukket skrog, hvor du sidder oven på kajakken i en fordybning i stedet for i et hul i kajakken. Meget stabile og nemme at ro. Normalt lavet i plast. Ofte selvlænsende så vand kan løbe ud af kajakken af sig selv, mens du ror, hvilket giver stor sikkerhed - også i bølger. Ret våd at sidde på, da du sidder åbent og ubeskyttet. God til kortere ture, fiskeri, til at bade/dykke fra, leg i bølger m.m.
Børnekajak. Mindre kajak velegnet til børn. Mindre i alle dimensioner og dermed lettere at håndtere og styre for et barn. Normalt billigere i anskaffelse end voksenkajakker.
Grønlandsk kajak. Den grønlandske kajak findes i utrolig mange forskellige varianter. I (syd-) Danmark ses de normalt som hjemmebyggede kajakker bestående af et træskelet betrukket med kraftigt lærred, som males for at gøre det vandtæt.
Foskajak (White Water kajak) Meget kort kajak i plast, som er super manøvredygtig, ofte god til at surfe bølger, ekstrem robust, god til at ro i fos/White Water. Ikke sjov at ro på normalt flat vand, da de næsten ikke har nogen retningsstabilitet og er meget langsomme.
Surf kajak. Kajak med en bund, som ligner et surfbræt. Designet specielt til at surfe bølger i brændingen ved kysterne. Ofte lavet i glasfiber eller kevlar/kulfiber.
Surf ski. Smal, lang og hurtig sit-on-top kajak i glasfiber eller kevlar/kulfiber. Meget hurtig og god til at surfe bølger på havet. Ikke til at surfe i brændingen. Laves også i nogle kortere versioner, som ligner surf kajakker i sit-on-top udgave. De bruges til surf i brændingen.
Polokajak. Kort kajak som kan minde om en foskajak. Er lavet specielt til kajakpolo og skal opfylde en lang række måleregler. (Kajakpolo er et boldspil med to hold; lidt som håndbold, bare på vandet i små kajakker.)
Kaproningskajak. Superhurtig kajak bygget efter internationale måleregler. Ekstrem ustabil. Vejer ca. 12 kg. til kortbane konkurrencer og ca. 8 kg. til Marathon konkurrencer. Ofte lavet i kevlar/kulfiber og ikke særlig robust. Umulig som begynderkajak - du kommer kun til at svømme med kajakken!
Der findes sikkert andre kajaktyper. De fleste vil dog være variationer af ovennævnte typer.
© 2011-2024