Vi kan pt. ikke tilbyde overnatning i Esbjerg Roklub.
Overnatning i Esbjerg Roklub må/kan ikke finde sted. Kursister kan henvises til Esbjerg Vandrehjem Danhostel Esbjerg eller Esbjerg Camping
Hytten i Marbæk "Vel- Roet" Sjelborggårdsvej 38, er til rådighed for klubbens medlemmer og gæsteroere året rundt. Medlemmer som ikke aktivt tager på ro udflugter kan leje/låne hytten efter aftale med sommerhusforvalter.
Når man kommer til hytten, fra efterårsferien til 1. april lukkes alle haner og ventilen i fordelerbrønden ved brændeskuret. Der åbnes for vandet i brønden udenfor hytten. Dernæst skal det tjekkes at toilettet ikke løber, da det fylder septiktanken meget hurtigt. Ligeledes tjekkes, at der ikke er vandhaner der løber. Efterfølgende tændes de 2 hpfi relæer på toilettet.
Når hytten forlades lukkes der for vandet i brønden ud for køkkenet. Derefter skal alle haner og ventilen i fordelerbrønden ved brændeskuret åbnes og der trækkes ud i toilettet, så systemet drænes for vand, så frostsprængninger undgås. Der hældes 250 ml glykol i toiletkummen. Der slukkes for strømmen og køleskabet åbnes. På spisebordet ligger en dagbog, hvori der skal noteres dato og navn for at man har været i huset og om der er bemærkninger af nogen art.
Når man kommer til hytten, fra 1. april til efterårsferien. Der åbnes for vandet i brønden udenfor hytten. Dernæst skal det tjekkes at toilettet ikke løber, da det fylder septiktanken meget hurtigt. Ligeledes tjekkes, at der ikke er vandhaner der løber. Fordelerbrønden ud for brændeskuret skal ligeledes inspiceres. Efterfølgende tændes de 2 hpfi relæer på toilettet.
Når hytten forlades lukkes for vandet i brønden ud for køkkenet. Der slukkes for strømmen og køleskabet åbnes.
På spisebordet ligger en dagbog, hvori der skal noteres dato og navn for at man har været i huset og om der er bemærkninger af nogen art.
Når hytten forlades lukkes vinduer og alle døre lukkes og låses.
I hytten er:
Åben ild et ikke tilladt udenfor hytten, herunder brug af grill er forbudt.
Der må ikke opbevares mere brænde inde i huset, end der vil blive anvendt under opholdet.
Overnatning i Vel Roet
Inden overnatning i Vel-Roet, skal ikke-medlemmer af klubben tage kontakt til sommerhusforvalteren Christian Møller Pedersen på mail: chrmolpe@gmail.com.
Klubbens egne medlemmer kan selv reservere Vel roet på Rokortet.
Klubarrangementer har fortrinsret til Vel-Roet.
Er Vel-Roet udlånt, er det stadig muligt for roere undervejs at benytte toilet og optankning af vand.
Sommerhusforvalteren reserverer Vel-Roet for ikke-medlemmer og laver aftale mht kode.
Af Rokortet vil det også fremgå om Vel-Roet allerede er reserveret.
For ikke-medlemmer opkræves 150kr. pr. nat pr. person. Pengene betales på mobil pay 45979 når kode udleveres, eller overføres til Jyske Bank Konto nr.5095 1264477
Hvis du blot kigger ind på en gåtur, så skriv i kalenderen om alt er i orden, ved problemer, så kontakt sommerhusforvalter Chr. Møller Pedersen.